Arrangementet er afsluttet.

Mad fra bunden eller den perfekte kødimitation?

Årets sidste arrangement i Netværk for Fremtidens Planteproteiner bliver mandag den 12. december kl. 9:30-14:30 i Fællessalen på Christiansborg, hvor vi afholder en konference, som afsluttes med en debat med ordførere fra det nyvalgte Folketing.

Konferencens titel er:

Mad fra bunden eller den perfekte kødimitation - Skal vi satse på rene råvarer eller teknologiske landvindinger?

Et emne, som går igen i debatten om den plantebaserede omstilling af landbrug, fødevarer og forbrug, er spørgsmålet om, hvilken type fødevarer, der skal være centrale i den plantebaserede omstilling? Hvilken rolle spiller henholdsvis rene råvarer, berigelse, teknologi og økologi?

Ved denne konference prøver vi at blive klogere på disse spørgsmål, og i hvilket omfang de forskellige veje kan og bør kombineres, samt hvad barriererne er for dem hver især.

Samtidig undersøger vi, hvad det nye folketings ambitioner, perspektiver og dilemmaer er på området og bliver klogere på de politiske muligheder for at hjælpe omstillingen på vej.

Der vil blive serveret lidt spiseligt fra morgenstunden, kaffe/te samt en plantebaseret frokost.

Tilmelding til konferencen sker via følgende link:

https://www.collect.nu/DVF/konference12dec

Vi håber på at se dig til konferencen!

Program (midlertidigt)

9:00-9:30: Ankomst, kaffe og let plantebaseret morgenmad 9:30-9:50: Velkomst og introduktion til tema og program

  • Carl Valentin, dagens vært og MF for SF
  • Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening

9:50-10:15: Hvad kan økologien i den grønne omstilling af fødevaresystemerne?

  • TBC

10:15-10:40: Status på økologien hos forbrugerne – hvad efterspørges og hvad købes? - Daniel Barrera Madsen, projektleder, Plantebaseret Videnscenter

10:40-11:05: Calcium og B12 i økologiske plantedrikke?: Virksomhedsperspektiver på økologi, berigelse og forarbejdning

  • Christian Christensen, CEO, Dryk

11:05-11:45: Økologisk Q&A – stil dine spørgsmål til økologiens rolle i den grønne omstilling

  • Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening
  • TBC

11:45-12:30: Plantebaseret frokost og netværk

12:30-12:55: Kan teknologi og forarbejdning trykke speederen i bund for den grønne omstilling af fødevarer og forbrug? Og hvordan harmonerer det med økologien?

  • Marianne Nissen Lund, professor i fødevarekemi, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

12:55-13:20: Omstilling i de store gryder: Øko-mad fra bunden eller nemmere forarbejdet halvfabrikata i de professionelle køkkener?

  • Michael Allerup Nielsen, næstformand, Kost & Ernæringsforbundet

13:20-14:25: Det ny folketing: Hvilken retning sætter partierne for økologi, teknologi og forarbejdning?

  • Franciska Rosenkilde, Alternativet

  • Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten

  • Carl Valentin, SF

  • Karin Liltorp, Moderaterne

  • TBC

  • Rune-Christoffer Dragsdahl – moderator

14:25-14:30: Opsamling og tak for i dag!

  • Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening

Tid

12. december 2022

09.30-14.30

Lokation

Christiansborg Slot
Prins Jørgens Gård 1
1218 København

Rutevejledning

Arrangør

DVF og Plantebaseret Videnscenter

Luk (Esc)