Klimaeffekter i professionelle køkkener gennem grøn omstilling og Det Økologiske Spisemærke

Finansiering: Fonden for Økologisk Landbrug, FØL

Projektleder: Niclas Klixbüll, Økologisk Landsforening

Projektperiode: Januar – december 2022

Formål:

Projektet vil undersøge og formidle Det Økologiske Spisemærkes klimaeffekter, og derigennem bidrage til øget afsætning af økologisk frugt og grønt ved at flere professionelle køkkener vælger Det Økologiske Spisemærke.

Det gøres gennem en analyse, der skal måle og sammenligne klimabelastningen af udvalgte køkkeners råvareindkøb før og efter implementeringen af Det Økologiske Spisemærke.

I samarbejde med bl.a. DTU og grossister som hhv. analytiske fagspecialister og datakilder, vil analysen være case-baseret og tage udgangspunkt i udvalgte, repræsentative offentlige køkkener med Det Økologiske Spisemærke i 2-3 af landets større kommuner og evt. regionshospitaler, som har gennemført økologiomlægninger med det mål at opnå sølv- eller guldspisemærket. I offentlige køkkener finder vi det stærkeste datagrundlag og muligheden for at undersøge indkøbsdata, der ligger før den økologiske omlægning.

Projektet skal bidrage med viden om, hvordan Det Økologiske Spisemærke, gennem introduktionen af mere sæsonbetonet økologisk frugt og grønt i køkkenerne, har et positivt aftryk på klimabelastningen. Med det afsæt, skal projektet bidrage til, at relevansen i Det Økologiske Spisemærke som værktøj og økologi som produktionsform styrkes yderligere i den grønne dagsorden og klimadagsordenen og dermed bidrage til øget afsætning af økologisk frugt og grønt.


Foto: Molly Grønberg

Luk (Esc)