Plant Food Festival 2023

Finansiering: Fonden for økologisk landbrug (FØL)

Projektleder: Mie Nordly, Dansk Vegetarisk Forening

Projektperiode: 2023

Plant Food Festival finder sted i Øksnehallen 4.-5. november 2023.
Plant Food Festival har til formål at inspirere og øge danskernes interesse for økologiske og plantebaserede fødevarer med henblik på at øge afsætningen af disse. Expoen er målrettet forbrugerne, men vil også blive besøgt af mange indkøbere. Expoen vil være et udstillingsvindue for økologiske og plantebaserede produkter fra ind- og udland. DVF har afholdt lignende succesfulde messer i 2019 og 2022.

Mens messen i 2022 var fuldt økologisk, er vi i 2023 er nødt til at omdanne messen til også at have et mindre antal konventionelle udstillere (max. 1/3), da messen ellers ikke kan løbe rundt. Og kan messen ikke det, vil andre aktører udfylde tomrummet – uden krav til og ambitioner for økologi.

Projektstøtten for Fonden for Økologisk Landbrug bidrager til messens økologiske aktiviteter, at støtte de økologiske stadeholdere samt messens økologiske madworkshops og messens overordnede økologiske fokus.

Projektets aktiviteter indbefatter:
  • Afholdelse af Plant Food Festival med mindst 40 økologiske stadeholdere
  • Mindst 4.000 besøgende på messen
  • Et sceneprogram, med fokus på økologiske plantebaserede fødevarer, med minimum 12 oplæg og/eller paneldebatter over to dage med kendte danskere, organisationer, iværksættere, m.fl.
  • Udarbejdelse af en survey blandt deltagerne på expoen som skal kortlægge om deltagernes kendskab til økologiske og plantebaserede fødevarer er øget på baggrund af messen.

Se mere på plantfoodfestival.dk
Luk (Esc)