Danske økologiske planteproteiner - fra mark til mund

Der er i disse år i Danmark og store dele af verden fokus på, hvordan vi kan leve mere klimavenligt i vores hverdag. Ikke mindst vores ernæring får stadig større opmærksomhed i den sammenhæng, og med god grund, særligt i nutidens vestlige lande, hvor vores fødevareforbrug dagligt sætter væsentlige klimaaftryk.

Her kan du blive klogere på dyrkning, sorter og aktører på det danske marked, der arbejder med bælgplanter. Få videoinspiration og hent opskrifter med lokale sorter.

Du finder også faktaarket "Danske bælgfrugter – fødevaresikkerhed, grænseværdier for kemiske forureninger og egenkontrol", som er målrettet virksomheder, der køber og/eller sælger danske bælgfrugter til fødevarer.

 
 

Bliv klogere på fødevaresikkerhed ved salg af bælgfrugter

Plantebaseret Videnscenter, Økologisk Landsforening, Seges, ICOEL og Comida Fødevarerådgivning har sammen skrevet en vejledning omkring fødevaresikkerhed, grænseværdier for kemiske forureninger og egenkontrol, der skal være på plads ved køb og salg af danske bælgfrugter.

Vejledningen er målrettet fødevarevirksomheder, der skal kunne vurdere relevante risikofaktorer i forbindelse med bl.a. indkøb af råvarer og forarbejdning, så det salgsklare produkt lever op til regler om sporbarhed og fødevaresikkerhed. Vi har lagt særlig vægt på på vurdering af kemiske forureninger i bælgfrugter.

 

SKØNNE OPSKRIFTER MED BÆLGFRUGTER

I nedenstående hæfte har vi samlet en perlerække af opskrifter med økologiske bønner, linser og ærter, som alle er sunde og nemme at gå til. De indeholder alle friske eller tørrede bælgfrugter og er derudover fyldt med lækre krydderurter, krydderier og sprøde grøntsager. De er fulde af farver, og der bør være en ret for enhver smag! Ud over dejlig smag og konsistens tilfører bælgfrugterne retterne protein, kostfibre, vitaminer og mineraler. Læg dertil, at bælgfrugter er en miljøvenlige, bæredygtige fødevarer: et klimavenligt alternativ til kød, som kan nydes med god samvittighed.

Glæd dig til at komme i gang med opskrifterne, som alle er udviklet af kok og opskriftsudvikler Inger Kjærgaard.

 
 

Under Folkemødet på Bornholm i 2021 arrangerede Dansk Vegetarisk Forening i samarbejde med Plantebranchen en række events, som bl.a. skulle sætte fokus på fordele (og ulemper?) ved et mere plantebaseret fødevaresystem.

De nævnte events fandt sted i regi af Netværk for Fremtidens Planteproteiner.

Debat: "Skal Danmark være verdensførende i plantebaserede fødevarer?"

 

Debat: Plantebaseret fødevareiværksætteri

Luk (Esc)