Fra mark til måltid – mod en grønnere værdikæde
2026-2028
Om projektet:
Projektet arbejder for at styrke den grønne madkultur – hele vejen fra marken til måltidet.
Målet er at sprede viden, ændre madvaner og fremme plantebaserede fødevarer i hele fødevaresektoren. Det handler om at få flere kornsorter, spirer, bælgfrugter, frugt og grønt på tallerkenen – og gøre det både sundt, smagfuldt og nærende.
Som en del af projektet afprøves nye råvarer, fx vinterspelt til Grünkern, for at skabe mere variation og inspiration i det grønne køkken. Samtidig får madprofessionelle nye kompetencer gennem workshops og ambassadørforløb, så de kan inspirere andre til at vælge grønt.
Projektet samler aktører på tværs af værdikæden – fra landmænd til køkkenfolk – til markvandringer, fyraftensmøder og fællesspisninger, hvor viden deles og netværk styrkes.Til sidst samles erfaringerne i en publikation med opskrifter, nudging-idéer og indsigter fra hele værdikæden.
Projektleder:
Sarah Schelde
Projektperiode:
Januar 2026 - december 2028
Deltagere/målgruppe:
Professionelle køkkener
Finansiering:
Fonden for Plantebaserede Fødevarer