HVORFOR ET MERE PLANTEBASERET FØDEVARESYSTEM?

-

Plantebaserede fødevarer er i den grad kommet på agendaen i den vestlige verden som et effektivt middel til at brødføde verden mere bæredygtigt og reducere vores klimaaftryk og er relevant for 9 af FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.

FAO anbefaler verdens lande at indtænke bæredygtighed i deres officielle kostråd, og det meget omtalte EAT-Lancet-studie kvantificerer den nødvendige kostomlægning, der kræves for at opnå et bæredygtigt fødevaresystem og en sund kost. Der er tale om cirka en halvering af den globale animalske produktion. Samme konklusion gøres i Nature-artiklen af Springmann (2018), som beregner behovet for forandringer i forbruget i vestlige lande til, at vi skal reducere indtaget af okse- og svinekød med 90 %, mens indtaget af kylling bør reduceres med 65 %.

De nødvendige kostændringer er sammenfaldende med sundere kostvaner med flere fibre, mere frugt og grønt, bælgplanter, nødder og frø, hvilket giver store potentialer for reduktion i forekomst og bedring af de klassiske kostrelaterede lidelser som hypertension, hjertekar-sygdomme og type 2-diabetes, samt nogle former for kræft. Ud over at være til gavn for den enkelte borger, giver grønnere kostvaner i befolkningen direkte afkast i form af besparelser i sundhedssystemet og bedre samfundsøkonomi.

EU-Kommissionen påpeger i sin nye Farm to Fork-strategi, at de nuværende forbrugsmønstre ikke er bæredygtige hverken fra et sundheds- eller miljømæssigt perspektiv, og at et skifte til en mere plantebaseret kost er nødvendigt. I Kommissionens Green Deal fremhæves det desuden, at nye teknologier og videnskabelige opdagelser kombineret med en øget bevidsthed i befolkningen og øget efterspørgsel efter bæredygtige fødevarer vil være til gavn for alle interessenter i fødevarekæden. Der er således brug for omstilling af både forbrug og produktion.

De væsentligste udfordringer vi står med i dag – klima, bæredygtighed, folkesundhed og samfundsøkonomi – kalder på markante kostforandringer, men også på et enormt stort behov for øget viden om plantebaseret kost og plantebaseret fødevareproduktion. Som en del af omstillingen mod mere plantebaseret kost skal det danske landbrug desuden geares til produktion af flere planteproteiner, så forbrugerne får adgang til økologiske og lokalt dyrkede råvarer og plantebaserede produkter med danske ingredienser.

-

Plantebaseret kost er forstået som en kost, der er bygget op omkring planter, og som kan suppleres med en mindre andel animalske fødevarer. Plantebaseret Videnscenter vil derfor have fokus på omstillingen af den danske madkultur i retning mod en sund, plantebaseret kost, som spænder fra en overvejende vegetarisk (også kaldet fleksitarisk eller planetarisk kost) til vegetariske og veganske kostformer.

Der er lang vej endnu, før plantebaseret kost bliver mainstream, og særligt i Danmark kommer vi fra et meget højt udgangspunkt ift. indtag af animalske produkter. Der er dog en bevægelse i gang, også i Danmark. Tal fra 2017-2020 viser fremgang særligt i andelen af fleksitarer i Danmark. I den generelle befolkning på tværs af aldersgrupper spiser 16 % fleksitarisk, vegetarisk eller vegansk – heraf 14 % fleksitarisk. Samtidig udtrykker 57 % af danskerne ønske om at spise mindre kød, og blandt de 18-34-årige er det hele 70 %. Der er derfor potentiale for forandring.