Nudging og inspiration – direkte leveret af din grøntgrossist
Finansiering: Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter & Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget
Projektleder: Clara Drenck
Projektperiode: januar 2024 – december 2024
Formål: Udarbejde et enkelt nudgingmateriale i form af otte inspirationsark, der udvikles i samarbejde med Cater Grønt med henblik på at fremme afsætningen af lokale grøntsager. Materialet leveres direkte til 5.000 spisesteder via Cater Grønts varekasser.
Projektet omfatter desuden messedeltagelse på tre fødevaregrossistmesser, hvortil der udvikles en grøntsagsquiz med fokus på adfærdsgreb, der fremmer det grønne valg. Der holdes fem oplæg, der uddyber adfærdstiltagene i inspirationsarkene i forbindelse med events for salgschefer eller grossisternes kundearrangementer.
Endelig produceres 2 podcasts med inspirerende kokke og inspiratorer om deres erfaringer med at få gæsterne til at vælge det grønne til.