Til undervisning
På denne side finder du forskelligt materiale, som vi har udviklet til højskoler og frie fagskoler. Læs, lær og brug det endelig.
Vores natursyn skal moderniseres
Hvordan skal vi redde den vilde natur, når vi ikke engang ved, hvordan den ser ud? Vi har i dag et gammelt natursyn, som skal moderniseres.
Mange af os oplever marker og bøgeskove som natur og har meget lidt kendskab til natur med høj biodiversitet. Selv i vores nationalsang nævnes de danske bøgeskove: “Der er et yndigt land, det står med brede bøge”.
Vores kollektive forståelse af natur med meget ringe biodiversitet skal udvides. Vi skal anerkende værdien af en naturtype med høj biodiversitet.
Foto: Martin Keller
Download materiale Vores kollektive forståelse af natur med meget ringe biodiversitet skal udvides. Vi skal anerkende værdien af en naturtype med høj biodiversitet.
Foto: Martin Keller
Arterne forsvinder
Arterne er afhængige af den 'rodede' natur, hvor naturen etablerer sig på sine egne præmisser. Den vilde natur er nemlig en artspumpe, dvs. det er her dyrene udvikler sig og har deres spisekamre.
I Danmark forsvinder flere og flere arter på grund af manglende beskyttede levesteder. Den vilde natur er det, der gør, at vi kan nyde et rigt dyre- og insektliv.
Jo mere biodiversitet, jo flere farverige dyr, insekter og planter.
Foto: Shade Grown Coffee
Download materiale Foto: Shade Grown Coffee
Landbrugets effekt på vandmiljøet
Vi skal dyrke mere økologisk og plantebaseret for at beskytte vores vandmiljø. Danmarks søer har den dårligste vandkvalitet i hele Europa, hvilket bl.a. skyldes den store, konventionelle svineproduktion.
I Danmark og i resten af verden overtager fodermarker pladsen for den vilde natur. Vi “æder os” således igennem naturen.
I Danmark og i resten af verden overtager fodermarker pladsen for den vilde natur. Vi “æder os” således igennem naturen.
Foto: Martin Keller
Aktiviteter: Lav lokal vild natur
Du kan nemt hjælpe naturen og biodiversiteten på vej med enkle tiltag.
Undersøg, om der er et hjørne af skolens grønne arealer, som I må transformere til jeres eget lokale vilde naturområde. Her kan I f.eks. sætte en redekasse op, lave en kvasbunke, et sumpbed eller et bi- og sommerfuglebed.
Foto: Camilla Mehl-Ludvigsen
Madens påvirkning på biodiversiteten
Vi skal forstå koblingen mellem koteletten på vores tallerken og lærken i sky. Ved at skrue op for det grønne og ned for kødet på tallerkenen hjælper vi biodiversiteten på vej. Den mad, vi spiser, påvirker nemlig miljøet og biodiversiteten langt mere, end mange tror.
Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden med flest grise pr. indbygger – og dét truer vores biodiversitet!
Derfor kan du faktisk gøre en stor forskel bare ved at ændre sine madvaner.
Download materiale Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden med flest grise pr. indbygger – og dét truer vores biodiversitet!
Derfor kan du faktisk gøre en stor forskel bare ved at ændre sine madvaner.
Aktiviteter: Lav lækker planterig mad
Grøn mad er lækkert, sundt og sjovt at lave. Prøv f.eks. at lave en linsebolognese, en moderne mayonnaise eller bag brød med bønner.
Se også de inspirerende videoer med dygtige kokke om, hvordan man f.eks. laver en grøn pålægssalat eller en butternutsteg.
Download materiale Højskolesange
Martin Keller har omskrevet nogle af de klassiske højskolesange i nye versioner. Syng f.eks. "Der var en lærkerede" eller "Sur sur sur lille gris omkring".
Download materiale Challenges
De 5 challenges kan bruges på tværs af fag eller til morgensamling, temauger eller lignende, hvor lærere finder sammen i tværfagligt samarbejde.
Lav f.eks. skolens grønne kogebog, tag "Den grønne Parathedstest" og se, hvilke næste skridt du kan tage på din rejse mod en mere bæredygtig kost eller tag på biodiversitetsgåtur med en lokal naturformidler.
Foto: Martin Keller
Download materiale Foto: Martin Keller
Guide til at bruge materialet
Formålet med materialet er at være positivt handlingsanvisende og give den unge generation konkrete løsninger på, hvad de kan gøre for at hjælpe klimaet og biodiversiteten.
Foto: Martin Keller