Netværk for foodservice

2026

Formål:

Netværk for Foodservice er med til at facilitere samarbejde mellem aktører i foodservicebranchen. 

Gennem inspirerende og åben dialog mellem medlemmerne skaber vi et rum til fordybelse og refleksion om bæredygtig udvikling.

Netværksmøderne byder på aktuelle temaer og oplægsholdere, som giver ny viden om miljø, klima og sundhed, der bidrager til ens eget arbejde.

I netværket prioriteres refleksion og erfaringsudveksling med de andre netværksdeltagere højt, da vi oplever det opløfter og engagerer medlemmerne.

Ønsker du at blive end del af Netværk for Foodservice, så er du velkommen til at række ud til os, og hør mere om netværket. 

Kontakt og medlemsskab:

Marie Luja Rasmussen,

Markedskonsulent, foodservice og ESG

marie.luja.rasmussen@vegetarisk.dk

Finansiering:

Deltagerbetaling. Du får et årsmedlemskab, der inkluderer 4 inspirerende møder, for 3.200 kr. (ekskl. moms). 

Sekretariat for netværket:

Marie Luja Rasmussen, Plantebaseret Videnscenter

Samarbejdspartnere:

Sanne Nielsen, Miljømærkning Danmark, og Lene Mølhøj Vietz, Hotel- og Restaurantskolen.

Målgruppe:

Kantineledere, kantineoperatører, indkøbere, restauratører, grossister, bæredygtighedskonsulenter, køkkenprofessionelle - og konsulenter, organisationer og producenter, der arbejder med bæredygtighed i fødevarebranchen.

Temaer i 2026:

• Nordisk korn – nye veje til korn i måltidet

Lokation: Hotel- og Restaurantskole

Kornet rykker i centrum, når vi sammen undersøger, hvordan gamle nordiske sorter kan skabe nye veje i måltidet. Med både kulinarisk kreativitet og ernæringsfaglig viden ser vi på, hvordan korn kan få en stærkere position i professionelle køkkener.

Vi får samtidig et indblik i, hvordan Hotel- og Restaurantskolen arbejder med korn i undervisningen, og vi inviterer producenter, som Mejnerts og Vild Hvede, indenfor til at dele deres viden og erfaringer. Hotel- og Restaurantskolen står for dagens smagsprøver, som giver et konkret kig ind i fuldkornets mange muligheder – og en forsmag på kurset Nordisk korn – nye veje til korn i måltidet.

• ESG og Planteprocent

Lokation: Miljømærkning Danmark

Vi ønsker at starte en dialog om hvordan man bedst muligt opgør andelen af plantebaserede fødevarer, så branchen kan sammenligne deres ambitiøse tiltag for grøn mad. Herudover skal vi i dybden med kriterier for Svanemærkede kantiner.

 

• Natur og økosystemer

Lokation: Utterslev Mose med Sanketure

Vi skal ud i naturen, hvor Sanketure, med deres flere års erfaring og nørderi i køkkenet som underviser og faglært gastronom, vil fortælle om deres kendskab til vild mad. Bagefter vil der være oplæg med fokus på, hvad der sker med vores natur og vores økosystemer, når vi har et stort konventionelt landbrug. Og vi skal have dialog om, hvordan vi skal balancere dyrevelfærd, bæredygtig fisk og bælgfrugter.

 

• Økologi/ regenerativt/ lokalt - med fokus på frugt og grønt

Lokation: Miljømærkning Danmark

Vi åbner op for debatten om økologisk og regenerativt landbrug for at give forskellige nuancer på temaet, med forskellige aktører i branchen. Og sætter fokus på metoderne, der skal hjælpe Danmark med at producere mere frugt og grønt.

 

Læs mere om netværket og materialer:

For professionelle køkkener - rådgivning om plantebaserede retter

DELTAGERE I NETVÆRK FOR FOODSERVICE 2026

Cheval Blanc Kantiner

COOR/Food by Coor

Compass Group

Dansk Madservice

Foodoptizmize Aps

Haaning & Merrald

Hospitalskøkkenernes Bæredygtighedssekretariat, Region Hovedstaden

Hotel- og Restaurantskolen

ISS

Kantinen i 3F, København V

Københavns Kommune

Miljømærkning Danmark

Norion Consult

Plantebaseret Videnscenter

Plantebranchen

Rub & Stub

Rudersdal Kommune

Økologisk Landsforening

Andre projekter