SustainLife - Bridging homes and professional kitchens

2026-2028

Formål:

Projektet skal vise og inspirere til, at mad til raske ældre i eget hjem såvel som ældre der modtager forplejning fra offentlige køkkener – hvad enten de bor på et plejecenter eller i eget hjem - kan laves bæredygtigt og økologisk, samtidig med at der bibeholdes fokus på god ernæring og smag.

Vision:

Projektet bidrager til at normalisere økologisk og planterig kost, samt skaber sundere og mere bæredygtige madvaner hos den ældre del af befolkningen. Desuden skabes sammenhæng på tværs af generationer igennem involvering af familier og eksempelvis børnebørn.

Projektet er forankret hos DTU Fødevareinstituttet og gennemføres i samarbejde med Plantebaseret Videnscenter og eksperter fra Øko++. Desuden involveres køkkener i hhv. Roskilde, Odense og Kolding, der producerer mad til ældre borgere såvel i eget hjem som på plejecentre.

Finansiering:

Novo Nordisk Foundation

Projektansvarlig hos PBV:

Tina Beermann Axelsen

Projektperiode:

1. april 2026 - 31. december 2028

Andre projekter