Arrangementet er afsluttet.
Workshop for højskoler og frie fagskoler: Mere smag - mindre kød - bedre økonomi
Vil du øge din faglighed i at lave økologisk og smagfuld mad med friske og bæredygtige råvarer, og arbejder du i køkkenet på en højskole eller en fri fagskole, så kom med til workshop og udvikl dit madhåndværk i det grønne køkken!
Kok, foredragsholder og underviser Uffe Truelsen, fra Køkkenkultur, vil undervise i hvordan man praktisk og teoretisk tilbereder og tilsmager grønne retter:
“Vi skal have hænderne i grøntsagerne og vi skal lege med maden. Det handler helt grundlæggende om at at få det grønne køkken til at smage så godt at der ikke er nogen der savner kød på tallerkenen. Vi marinerer også hovedet, for det er ikke uvæsentligt hvordan vi gør grønne forandringer spiselige for vores elever og derfor dykker vi også ned i kunsten at formidle det grønne køkken. Og så skal vi tale sammen. Netværk er vigtig og en stor del at det I får med hjem, får I fra hinanden. Vi skal dele succeser og fiaskoer og blive klogere sammen.”
Kurset er for køkkenfaglige på højskoler og frie fagskoler, der vil blive dygtigere til at få det grønne køkken til at smage himmelsk!
“Der er penge at spare! En skole med 150 elever sparer minimum 1000 kr. pr grøn dag om ugen. Og et grønnere køkken kan snildt give 100.000 kr ekstra om året, som køkkenet kan investere i bedre råvarer, bedre grej, efteruddannelse til køkkenfolket eller flere hænder til at håndterer grøntsagerne”, siger Uffe Truelsen.
Det praktiske:
Der vil være brød og kaffe om morgen, og kaffe og kage om eftermiddagen. Maden der producere til workshoppen spises som frokost.
Det koster 500 kr. og du får en goodiebag med grønne økologiske råvarer til det plantebaserede køkken med hjem.
Der er plads til 15 personer på hver workshop.
Støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.
Tid
16. maj 2023
09.00-15.00
Arrangør
Dansk Vegetarisk Forening
Pris
500 kr.